Spring til indhold

Avnbøl-Ullerup Landsbylaug

- Dit lokale talerør

Elisabeth fra Avnbøl blev årets spejder

I strålende sol blev14-årige Elisabeth Ronja Vestergaard kåret som Årets Spejder i Gråsten. Udnævnelsen gives hvert år til en storspejder der i årets løb har været en god kammerat og udvist ansvar og hjælpsomhed. I år fandt begivenheden sted den 23. april på Hingstbjerg i Gråstenskovene.

På denne dag fejrer de fem danske spejderkorps Spejderdagen hvert år. I strålende solskin fik alle spejdere, store som små, uddelt årsstjerner og mødeknapper til uniformen. Årsstjernen er et bevis på hvor mange år man har været spejder og mødeknapperne – en glitrende lille knap, der viser at spejderen har været til langt de fleste møder i løbet af spejderåret.

Begivenheden på Hingstbjerg tog en overraskende drejning da himlens sluser åbnede sig og regnen silede ned over alle spejdere og forældre.

Share on facebook
Del på Facebook

Følg os på Facebook på Avnbøl-Ullerup