Arkiv for 'Trafik' kategori

Sidste nyt fra vejdirektoratet, med motorvejen til Sønderborg

Vejdirektoratet arbejder videre med motorvejen. Der er flere vanduller der skal flyttes. Og der skal flyttes firs styk store elkabler. Se mere på dette link:
 http://www.vejdirektoratet.dk/dokumentniveau.asp?page=document&objno=86675

Bestyrelsesmøde nr. 5. – 2008

Hermed indkaldes til
Bestyrelsesmøde nr. 5. – 2008
I Avnbøl Ullerup landsbylaug17/9 2008 kl. 19.00
Hos Jette.
Avnbøløstenvej 24.
Med følgende dagsorden:

1. Godkendelse af referat
2. Meddelelser ved:
a. Formand
b. Kasserer
c. Trafikudvalg
d. Medborgerudvalg
e. Naturudvalg
f. Landsbyforum
3. AU-Posten
4. Kommende arrangementer
5. Indkommende forslag
6. Eventuelt
7. Nyt møde

Der er kommet en ny placering af bus stop på Avnbølvej se nedenfor.g om rundkørsel.

Jens Aalund fra vejdirektoratet har sammen med Sønderkommune om ny placering på Avnbølvej, op mod Avnbøl. Se forsalgene nedenfor, indlæg om rundkørsel.

Nyt om rundkørselen i Ullerup

Se hele beskrivelsen af rundkørslen med buslommer på Åbenråvej. her
Placering af buslommer på Avnbølvej klik. her,
Nyt foreslag til plasering af buslomme på Avnbølvej klik. her.

Forside til Ullerup rundkørsel se nærmere under Trafikudvalg

Motorvejsafkørsel / rundkørsel ved Avnbøl Ullerup / Avnbøl.

Avnbøl Ullerup d. 5/6 2008

Skal sendes til flere f.eks. motorvej, kommune, slagteri, Gråsten, Adsbøl osv.

Motorvejsafkørsel / rundkørsel ved Avnbøl.
Vi i Avnbøl Ullerup landsbylaug, ser med glæde frem til den kommende motorvej. Vi ser også frem til, at en stor del af både den tunge trafik samt en del af personbiltrafikken forsvinder fra de eksisterende hovedveje, blandt andet hovedvej 41 mellem Åbenrå og Sønderborg.
Samtidig frygter vi den forøgede især tunge trafik, der vil komme på Truenbrovej/Avnbølvej til og fra Danish Crown slagteriet i Blans, når motorvejen er færdig. Det vi frygter, er at byerne bliver skåret midt igennem.
Det vil, ikke mindst for børnene i området, blive et stort problem, hvis trafikken bliver årsag til denne deling. Vejen er børnenes skolevej, og de færdes der også på andre tidspunkter; når de skal lege med deres kammerater og når de skal til sport.
Vejene bliver voldsomt befærdede, der vil ske en stigning i antal personbiler, men også den tunge trafik vil blive forøget.
Derfor har vi overvejet muligheden af en omfartsvej omkring byerne. Som udgangspunkt er dette en god og holdbar løsning på problemet. Ulempen er, at der skal anlægges en helt ny vej rundt om byerne. Når der kommer en motorvejsafkørsel til området, er der gode muligheder for at byerne vokser, og hvor skal en omkørselsvej så ligge, for ikke at bremse byernes vækstmuligheder?
Det vi foreslår er, at motorvejsafkørslen bliver flyttet vestpå til Bojskovvej.

Dette vil der være mange fordele ved:
    • Avnbøl og Ullerup bliver ikke skåret over på tværs af tung trafik.
    • Det samme gælder for Adsbøl.
    • Gråsten får en direkte tilkørsel til motorvejen, så trafik imellem det nordlige industriområde og motorvejen ikke skal igennem Adsbøl.
    • Danish Crown slagteriet i Blans får en tilkørsel til motorvejen, så trafikken dertil ikke skal igennem mindre byer. Fra motorvejen kan de køre ad den udvidede Bojskovvej, ud på Åbenråvej, der er bygget til tung trafik, og derfra ned ad Langbro, hvor slagteriet ligger.
    • De formentlig snart 1200 ansatte (heraf en del fra Tyskland), der dagligt kører til og fra arbejde, kan tage samme vej.
    • Landbrugsskolen får en direkte tilkørsel til motorvejen.
    • Vores universitetshospital, Gigthospitalet i Gråsten, får kortere vej til motorvejstilkørslen.
    • Vi slipper for senere at skulle få etableret en omkørselsvej.
Konsekvensen af denne vejomlægning vil være, at Bojskovvej og Fiskebækvej skal udbygges, men mener, at denne løsning er den bedste. Merprisen, hvis man sammenligner med en omkørsel omkring byerne, må blive begrænset.
Hvis afkørslen placeres ved Bojskovvej er der taget højde for, at Alssundbroen måske bliver for lille. Det vil være muligt at forlænge Bojskovvej over Brobølvej bagom Blans og over til Als omkring Hardeshøj / Mjels. På Als er hovedvejen i forvejen godt udbygget, således får Sønderborg to indfaldsveje.

Gennem disse tiltag mener vi, at vejen vil være fremtidssikret.
Trafikudvalg og
Avnbøl Ullerup landsbylaug

Dit lokale talerør

Asmus Madsen

Vejprojekt “Rundkørslen i Ullerup”

Fra Jens Aalund Ingeniør, HD i Vejdirektoratet har AU-Laug modtaget denne foreløbige skitse
Se kommentarer fra udvalget til rundkørselen under fanebladet Aktiviteter.
Alle borgere i området er velkommen til at give deres syn på foreslaget, tryk på kommentarer og skriv frit fra leveren.
Åbn i fuld størrelse

Rundkørsel i Ullerup

Bestyrelsesmedlem Bo Bonde skriver

Hej alle!

Som jeg lige ser og husker Henriks(Q8) problem, var det det, at man ville lukke indkørslen fra Åbenråvej, med det til følge, at det vil give ringere tilkørselsforhold fra Åbenråsiden.

Det vil også betyde, at alle biler så skal vende for at kunne komme ud fra tanken igen, nemlig samme vej som de er kommet ind.

Det problem ville vel kunne leves med, hvis det udelukkende var personbiler, det drejede sig om, men da en MEGET stor del af brændstofomsætningen skyldes store lastbiler, som dårligt kan vende på så relativ beskeden plads, må man formode, at en lukket tilkørsel fra Åbenråvej vil være lig en trussel på tankens eksistens.

Skulle man i stedet forsøge at gøre lidt for at bevare vor eneste butik, burde man måske se på mulighederne for at lave den eksisterende indkørsel fra Åbenråvej om til en ind-/udkørsel.

Med hensyn til beplantningen omkring rundkørslen, kan den jo altid diskuteres.

Selvfølgelig kan det være et problem, hvis diverse reklameskilte bliver skjult mere eller mindre af beplantning. På den anden side, tror jeg mere man kunne være fristet til at stoppe op netop her, hvor der er lidt natur at se på, mens man tanker eller spiser sin is sammen med ungerne.

Med venlig hilsen

Bo Bonde

Formand Asmus’ kommentarer vedr. rundkørslen i Ullerup

Hej bestyrelse og trafikudvalg samt Bent og HenrikJeg har fået forslag om udseende på rundkørslen i Ullerup. Se udkastet på forsiden.
Der ligger en udfordring i at få erhvervslivet til at blive glad for løsningen. Der er noget med at lastbilerne ikke kan komme ind fra Åbenråvej når man kommer fra blans (rundkørslen). Og det er et stort problem for Q8 tanken.

Jeg syntes vi skal bakke op om den lokale butik vi har tilbage. Så for mig at se er det en “ommer,” for Jens Aalund, Der må da kunne finde plads til en svingbane. Alternativt

Tænk over det og meld tilbage.

Mojn Asmus.

Avnbøl Ullerup landsbylaug.
Dit lokale Talerør

___________________________________________________________________________________

Modtaget fra Jens Aalund
Ingeniør, HD

Jeg sender hermed projektet for Ullerup, som vi arbejder med p.t. Jeg hører gerne kommentarer til projektet fra Jer.

Jeg skal lige nævne at trærækken ved rundkørslen endnu er med et lille forbehold (jeg vil også gerne have Jeres mening om den). Beplantningen ved Busvendepladsen er et forslag som arkitekten har indtegnet, men som vil være på Sønderborg Kommunes matrikel, så det vil jeg være helt op til Kommunen om der er økonomi til at anlægge og drifte (det er ikke med i det overslag der foreligger for kommunens økonomiske andel af projektet).

Placeringen af busstoppestederne inde i Ullerup har jeg ikke helt fastlagt, så det skal vi nok have en snak om. Jeg har som udgangspunkt antaget at vi kan have plads til holdepladserne inden for vejarealet, men det afhænger af om der skal placeres et busskur. Hvis der skal det bliver det måske nødvendigt at erhverve areal.

Venlig hilsen

Jens Aalund
Ingeniør, HD
_______________________________

Vejdirektoratet
Vejcenter Syddanmark
Teglgårdsparken 102
5500 Middelfart
Telefon 7244 2700
Direkte 7244 2785
Telefax 7244 2899
Vejdirektoratet.dk

Trafikudvalg i Avnbøl-Ullerup

Der er i forbindelse med generalforsamlingen i Avnbøl-Ullerup Landsbylaug blevet nedsat et trafikudvalg, som skal varetage Avnbøl-Ullerup´s interesser i forbindelse med trafik og veje i området.

Hej natur brugere og nydere.

Invitation til formøde om naturen
Onsdag d. 12-03 2008 
Kl. 19.30 på Bakkensbro bibliotek.

Alle interesserede er velkomne heriblandt

Dagplejer.
Børnehave.
Skole / SFO.
Jægere.
Naturfolk.

Se mere i de tidligere indlæg bl.a. “Dit Landskab – Din Natur. Borgermøde i Ullerup“, og referatet fra samme møde.

Med venlig hilsen

Avnbøl – Ullerup Landsbylaug
Dit lokale Talerør