Spring til indhold

Avnbøl-Ullerup Landsbylaug

- Dit lokale talerør

Invitation til opstartsmøde vedr. etablering af Børneunivers i Ullerup.

 Søren Hansen Skoleleder Bakkensbro skole, har inviteret foreninger og interessenter til møde på Bakkensbro skole, torsdag d. 12-06 til information om kommunens oplæg. Og der er muglighed for at komme med ideer.

landsbylauget er inviteret og vi kommer med interesserede øre, og et par foreslag.

Se invitation nedenfor. 

_____________________________________________________

Invitation til opstartsmøde vedr. etablering af Børneunivers i Ullerup.  

Hermed inviteres til møde vedr. børneunivers i Ullerup. Det er tanken at vi på dette første møde, vil gennemgå kommunens oplæg og dernæst arbejde ud fra egne ønsker og visioner.  Der kan være rigtig mange indgangsvinkler til et børneunivers, herunder hvilke visioner der skal være indeholdt i projektet, hvem der skal tilgodeses, den fysiske placering osv. osv.

Derfor er der også inviteret en bred række af interessenter, som vi håber, vil være med til at bidrage med inputs til den overordnede vision. Dernæst vil vi gerne have nedsat en styregruppe, som så skal arbejde videre med selve processen der skal foregå, for at nå frem til den endelige vision.

Mødet afholdes:

 Torsdag d. 12. juni kl. 19. – 21 på lærerværelset, Bakkensbro Skole.  

Vi håber at se så mange som muligt, så vi kan få alle de gode ideer på bordet inde vi for alvor sætter gang i processen.

   

Evt. afbud til undertegnede senest d. 10. juni.

    

På opstartsgruppens vegne.

Venlig hilsen

Søren Hansen

Skoleleder

Bakkensbro skole.

seha@sonderborg.dk

Del på Facebook

Følg os på Facebook på Avnbøl-Ullerup