Sankt Hans i børnehøjde

Der blev for andet år i træk afholdt Sankt Hans fest på dansepladsen i Avnbølsned.
Årets Sankt Hans fest blev en endnu større succes i år end sidste års debut. Således mødte 135 børn og voksne (sidste år kom der 90) op i Avnbølsned hvor landsbylauget stod med grillpølser og snobrød.

Sankt Hans i Avnbølsned skiller sig ud fra andre Sankt Hans arrangementer, ikke kun ved at være midt i en skov men også ved at være særlig børnevenlig, idet bålet allerede tændes (eller forsøges tændt) kl. 19. Børnene er generelt omdrejningspunktet i dette arrangement, bl.a. fordi børnene i børnehaven har lavet heksen og fordi faklerne til fakkeloptoget fra Bakkensbro skole til Avnbølsned er lavet af børnene i SFO’en, Bakkehuset.

Fra Landsbylaugets side vil vi gerne takke alle for den brede opbakning og til dem som hjalp til ved arrangementet.

Billeder fra Sankt Hans kan ses her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *